På forløbet Pilates Flow får du præsenteret en masse af de fantastiske egenskaber både pilates og yoga kan for både krop og sind.
Undervisningen vil tage udgangspunkt i de klassiske principper, men med plads til at lade kroppen bevæge sig frit og naturligt på en kreativ vis. Der vil være fokus på at styrke de store og små muskelgrupper, og samtidig også at kunne afspænde kroppen. Undervisningen bygges op, således at du udfordres mere og mere hen ad vejen, så du og din krop bliver stærkere, mere smidig og balanceret efter endt forløb.
Forløbet er for dig der ønsker at få vækket kroppen efter en lang mørk vinter, så den igen er klar til en sæson med lys, varme og en masse dejlige aktiviteter. Den er til dig der gerne vil tone kroppen op, så du har en dejlig følelse af at være stærk og mobil til at kunne gøre det du har lyst til. Pilates Flow er til dig der gerne vil stå stærkere i dig selv, så du kan handle ud fra hvad der giver dig energi og lærer at afbalancere mellem at gøre og være, så du har mulighed for at være den bedste udgave af dig selv og dermed give noget til dine omgivelser.
Alder og køn spiller ingen rolle, bare at du har lyst til at dyrke dig i et uformelt hyggeligt samvær med andre en gang om ugen.
Afventer nye datoer for pilates flow.
Tilmelding til Pilates Flow